HOME
Mit Stueakvarium
 
Artiklen her er egentlig en logbog over driften af mit nuværende akvarium, med de op- og nedture der helt sikkert vil opstå undervejs. Først vil jeg dog prøve at beskrive det indledende setup i detaljer, så man kan gå tilbage og orientere sig om de basale forudsætninger for teknikken.
 
Akvariet
 
Akvariet er baseret på et nedlagt koral-revsakvarium, og en hel del af den teknik som vil blive anvendt, stammer også derfra. Det betyder at der er blevet indgået nogle kompromisser fra starten, og f.eks. filterets størrelse og udformning er dikteret af akvariets opbygning.
Akvariet, som har målene 200x75x60cm, er bygget på bestilling i Czeckiet efter mine ønsker. Når man trækker teknikdelen fra, er der 160x75x60 cm. tilbage til display.
Ferskvandskammeret, som er det aflange rum forrest på billedet til venstre, er i et saltvandsakvarium, som typisk ikke har dæksglas, en beholder hvorfra erstatning for vand som fordamper fra akvariet kan hentes, i takt med at der er brug for det. Det er typisk en separat beholder, men tanken bag denne konstruktion generelt, er at alt vand holdes inden for akvariets ydervægge.

Overløbskammeret, som er kendetegnet ved den kam der løber langs toppen af kammeret ud mod selve akvariet, er dimensioneret så det kan rumme en Proteinafskummer, varmelegeme, den osmolator der styrer tilførsel fra ferskvandskammeret, en returpumpe og stadig have plads til lidt ekstra der kunne blive nødvendigt.               
Det hele er anbragt i et hjemmebygget kabinet, som afskærmer den del af akvariet hvor teknikken vil være anbragt.

Nu når akvariet skal være et ferskvandsakvarium, har jeg valgt at lave overløbskammeret om til et biologisk filter, dels for ikke at lade pladsen gå til spilde, og dels for at fortsætte målsætningen om at jeg vil holde alt vandet inde i akvariet. Ferskvandskammeret fortsætter sin funktion uændret, da jeg ikke har planer om at begynde at bruge dæksglas.
 
Filteret 
 
Filterets størrelse og udformning er først og fremmest dikteret af overløbets mål. Heldigvis er overløbet lavet usædvanligt stort, for at kunne rumme al den teknik man slmindeligvis ville anbringe i en sump under akvariet, så der kan lavet et filter som rigeligt dækker det behov et 720L akvarium med en "normal" belastning vil kræve, og da det er planen at akvariet skal være rimelig let belastet, skulle det være muligt at indrette et filter der kan stå i meget lang tid mellem rensningerne.
Det er derfor bare et spørgsmål om at vælge hvilken pumpe der skal bruges,  hvordan den skal anbringes for at kunne trække vandet gennem filtermaterialet og samtidig være til at få fat på uden at skulle skille det hele ad, hvis den skal renses eller går i stykker.
Filtermaterialet er selvfølgelig heller ikke uvæsentligt, men med tanke på den voldsomme overkapacitet i filteret, er det ikke her de store spekulationer ligger, og valget er, af henstn til pris og bekvemmelighed, faldet på måtter af Bioskum. Disse måtter er lette at tilskære så de passer til filteret, og er tilsvarende lette at tage op for rensning, hvis det bliver nødvendigt.

Pumpen skal selvfølgelig have kraft nok til at kunne trække vandet gennem filteret i et passende tempo, hvilket vil sige mindst 1000 l/t. Mere end 3000 l/t vil til gengæld være for kraftigt, da det bare vil øge chancen for at svæv i vandet trækkes gennem filteret i stedet for at blive derinde og nedbrydes. Heldigvis passer den pumpe jeg tidligere har brugt som returpumpe fint til formålet, så den bliver genanvendt her. Det er en SKIMZ DC3000 som har en max. ydelse på 3000 l/t, men som kan justeres ned via en controller, til ca. 500 l/t. Som en ekstra finesse, kan den afbrydes, med automatisk genstart efter 10 minutter, så den kan stoppes ved fodringstid. Det er især smart når man bruger flagefoder og har overfladeindtag til filteret.

Anbringelsen af pumpen har voldt lidt hovedbrud; Den kan ikke så godt anbringes det naturlige sted under filtermåtterne, da det vil gøre det meget kompliceret at få den op til vedligehold (alle måtterne skulle tages op for at komme ned til den) så der skal bruges et "sugerør" som går ned gennem filtermaterialet og suger fra bunden, op gennem pumpen og ud i akvariet.
Pumpen kan så enten anbringes overløvskammeret oven på filtermaterialet, eller uden for kammeret i selve akvariet. Ulempen ved at anbringe pumpen i overløbskammeret er, at dette så ikke kan fyldes helt op med filtermateriale. Fordelen er, at rør/slangeføringen bliver mere enkel og pumpen er helt usynlig set udefra.
Givet den store overkapacitet i filtervolumen der er, selv hvis der går noget fra p.g.a. pumpen, har jeg valgt den løsning i forhold til at skulle have pumpen anbragt foran overløbskammeret, hvor der også skal være plads til noget andet teknik.

herunder lidt illustration af filterets opbygning:
 


Overløbskassen set fra siden, med friskvandskammeret i baggrunden. Jeg er startet med at lime de 5 cm høje PVC-stykker på en akrylplade, som er tilskåret så den passer indvendigt i overløbskassen. Det er meningen at filterpladerne skal hvile på dem, så der bliver et vandkammer under dem, hvilket vil fordele undertrykket som opstår når pumpen trækker vand ud, og dermed forhindre at snavs koncentreres omkring indsugningen. Den lodrette 50 mm filterplade er en nødvendighed, opstået af at filterpladerne bliver leveret i 50x50 cm. og filterets mål er 55x25 cm., men vil sandsynligvis også skabe et anaerobt miljø p.g.a. reduceret flow (vand tager altid den letteste vej, så det vil kun være meget lidt af det som kommer til at løbe gennem den fintmaskede plade, når der er mulighed for at løbe uden om gennem de mere grovmaskede plader). Det skulle give en nitratreducerende virkning.
 


Her er de store plader, som hver er 100 mm. tykke, anbragt. De er tilskåret efter overløbskassens udvendige mål, så de sidder i spænd når de presses ned i kassen, og slutter dermed tæt til kassens sider, så der ikke løber vand uden om filterpladerne.
 


Det færdige filter, minus teknik. Den øverste plade, som er 50 mm. tyk, har en mere finmasket struktur end de store plader (30 ppi vs. 20 ppi). Ideen er, at fast snavs primært skal tilbageholdes her, og det der slipper igennem til de store plader, kan passere helt gennem filteret og ud til en anden omgang. På den måde vil filteret sandsynligvis kunne stå i hele akvariets levetid uden rensning, og HVIS noget skal renses, kan jeg nøjes med at udskifte toppladen hvor evt. tilstoppelser vil samle sig.
 

En forsøgsopstilling af "sugerørets" placering. Stedet er valgt for at jeg kan se om den skrå afskæring af røret er god nok til at sikre, at jeg ikke kan få begrænset indløbet af vand, ved at trykke røret for langt ned mod bunden. Som den er vist, er den perfekt; Jeg trykker bare røret ned, til det ikke kan komme længere, og så ved jeg at det sidder som det skal, selv når jeg ikke længere kan se ind i kammeret!
 
Et par billeder af pumpens endelige placering.

Billedet til venstre er set forfra, og viser hvordan sugerøret er forbundet til pumpen med en slange og stukket ned i et hjørne af filteret.

Billedet til højre er den samme opstilling, som kun kan ses ovenfra. Man kan lige ane, at der er placeret et par sorte akrylplader op ad indersiden af kassen, som forhindrer at man kan kigge ind i den, når man sidder foran akvariet.

Efterfølgende er der også anbragt en sensor til en osmolator, en sensor til en CO2 controller og et 300W Jäger varmelegeme i kassen.
 
Belysningen
 
Den rigtige belysning er vigtig i et planteakvarium, og der ligger ofte nogle meget grundige overvejelser til grund for hvad der vælges og fravælges af lamper, type af lyskilde og styrke af disse. Jeg er i kontrast til dette, gået lidt mod strømmen og har, af finansielle årsager, valgt at genbruge den lampe som jeg også brugte da akvariet var et koralrevsakvarium.

Den pågældende lampe, en Maxspect Razor LED 15000K i 320Wudgave, er normalt fuldt ud i stand til at give lys nok til et 720L akvarium, men som de 15000K antyder, er en god del af det lys den udsender, ret ubrugeligt i et planteakvarium, og ser i øvrigt rædselsfuldt ud! Heldigvis kan lampen styres i 2 kanaler, som groft sagt er delt op i hvide og blå dioder. Jeg har valgt til en start helt at undlade at bruge de blå dioder, og til gengæld skrue helt op for de hvide, hvilket i effekt skulle være det samme som at have en 200W lampe med en farvetemperatur på omkring 6500K. Nu må vi så se hvordan det går...

Lampen er ophængt i loftet af kabinettet, i ca. 30 cm. højde over vandoverfladen. Da lampens belysningsdel kun er 108x10 cm. lang og skal belyse et område på 160x75, er det nødvendigt at den er et stykke over vandet, for at kunne give en rimelig spredning. Det kan dog ikke undgås, at lyset i siderne er tydeligt dæmpet i forhold til midten af akvariet. Herunder lampen på sin plads i kabinettet, set fra venstre gavl.
 
CO2 anlæg
 
CO2 er et område hvor jeg starter helt fra bunden, så her har der været anledning til at lave noget basal research, for at finde ud af hvorfor, hvordan og hvor meget jeg egentlig har brug for, og derefter hvad det kunne være bekvemt at bruge ud over det basale. Det første jeg fandt ud af, var at langt det meste udstyr der er på markedet, grundlæggende ikke egner sig til akvarier på størrelse med mit! Faktisk fik jeg det indtryk at alt over 400 liter, anses som ekstraordinært sjældent og derfor ikke værd at masseproducere udstyr til. Efterhånden som jeg fandt ud af lidt mere, og fik orienteret mig om hvor man skal kigge, dukkede der dog adskillige gode alternativer op.

Et af alternativerne er direkte injektion i en filterslange, hvor CO2 blandes helt op i vandet og fordeles meget effektivt. Der er dog lidt blandede meldinger om at det på grund af de mange bittesmå bobler, godt kan få vandet til at fremstå en smule tåget, hvis man blander for meget CO2 op i vandstrømmen. Under alle omstændigheder ville det enten kræve en ret kompliceret afslutning på udløbet fra min eneste mulige pumpe (returpumpen fra overløbet) eller installation af en pumpe specielt til formålet, så indtil videre er denne mulighed fravalgt.

Af muligheder som ikke kræver motoriseret hjælp, ud over det helt basale krav om at der skal være en god vandbevægelse omkring CO2 kilden og rundt i akvariet for at få en god fordeling, er den mest anvendte metode nok en Diffuser, som simpelthen er en slags ultrafin luftsten, som afgiver sine luftbobler gennem en keramisk plade. Der er dog en relativ høj tabsprocent ved den løsning, idet temmelig meget CO2 når overfladen inden det bliver opløst i vandet og går dermed til spilde.

Den sidste mulighed, som er den jeg har valgt, er en passiv reaktor. De findes i mange udgaver, men fælles for dem er at de på forskellig vis forsinker CO2  boblerne på deres vej mod overfladen, så de når at blive helt opløst (eller så tæt på som muligt) inden de når helt op til overfladen og undslipper.
Den model jeg har valgt hedder Taifun og laves af JBL. Grunden til at det lige blev den, er at den er opbygget så den kan udvides efter behov, og dermed lægger op til at man kan eksperimentere lidt med den. Ideen er at man køber en basismodel, som er angivet til at kunne forsyne et akvarium på 200-400 liter, afhængig af vandets KH-værdi (jo lavere KH, jo større kan akvariet være). Man kan så tilkøbe ekstra moduler, som hver øger kapaciteten med max 200 liter, og jeg købte indledningsvis 2 moduler. Det skulle teoretisk være nok, da jeg kører med blødt vand, og typisk har en KH på mellem 4 og 6. I praksis var det ikke helt nok til at alle bobler blev opløst inden de nåede toppen af reaktoren, og jeg har efterfølgende anskaffet et ekstra modul mere.
 
Ændringer i teknikken efter det oprindelige setup
 
 
 
Logbog; Bliver opdateret ved udgangen af den måned som lige er gået.
 
November 2016
Opstart af akvariet. Det er meningen at der skal være masser af planter, med inspiration fra de Hollandske planteakvarier.

Først placeres en gruppe granit sten direkte på bundglasset. Disse sten skal efter planen være den eneste "døde" dekoration i akvariet, bortset fra selve bundlaget.

Bundlaget startes med at lægge et 1-3 cm tykt lag JBL Aquabasis Plus der hvor bunden er fri. Jeg er klar over at det er for lidt, men er for nærig til at bruge flere penge på det, da jeg inderst inde ikke er helt overbevist om at det er nødvendigt. Det dækkes med et lag Flodsand i kornstørrelse 0,7.1,2 mm. Der anvendes 100 kg. Fordelingen fremgår af billedet herunder.

Vandet fyldes på. Det er en blanding af 20% postevand og 80% vand fra et omvendt Osmose anlæg (Herefter nævnt som RO-anlæg). Det giver en KH værdi på 6. CO2 anlægget tilsluttes, og justeres til PH ligger på lige under 7.

Efter 11 dage tilplantes akvariet med følgende planter: Aponogeton madagascariensis, Cryptocoryne undulata "Broad leaves", Pogostemon helferi, Staurogyne repens, Myriophyllum mattogrossense, Althernanthera reineckii "Rosanervig", A. reineckii "Mini", Marsilea crenata, Nesea crassicaulis, Hygrophila corymbosa, Echinodorus "Reni", Nymphoides hydrophyla og Nymphea lotus. Der er ikke så meget plan i udvalget, da jeg ikke har nogen ide om hvad der vil trives og hvad der går ud, men de bliver opstillet i grupper, efter en fin plan med klare afgrænsninger. Ideen er ikke at det skal ligne natur, men snarere en anlagt have. Jeg har satset alt på at holde enhver form for teknik usynlig.
16/11 2016
 
27/11 2016
 
December 2016
Det føste indtryk er at planterne går helt amok! Allerede efter en uge har de fleste planter 2-5 doblet deres størrelse og ved månedens slutning ser akvariet faktisk ud som et "færdigt" setup. Der bliver dog lavet et par omplaceringer i løbet af måneden, da det viser sig at nogle af planterne vokser mere end forventet i forhold til resten. En art er helt væk; Echinodorus "Reni" blev for voldsomme der hvor de stod, og der var ikke rigtig andre steder at stille dem.
Fiskene går det lidt mere trægt med. Jeg er faktisk startet op uden nogen klar ide om hvad jeg vil have, ud over at de ikke på nogen måde må være til ulempe for planterne. Det er blevet til at jeg har anskaffet mig 30 Trigonostigma heteromorpha (der viser sig at indeholde adskillige eksemplarer af H. espei) og derefter fået byttet mig til 9
 Sahyadria denisonii, 2 Microgeophagus ramirezi og 4 Notropis chrosomus mod at gå af med 15 af de nyindkøbte T. heteromorpha. Ikke ligefrem den mest homogene samling...

Til at holde evt. algevækst i skak, har jeg anskaffet 12 stk. Caridina multidentata rejer.
3/12 2016
 
11/12 2016
 
19/12 2016
23/12 2016
 
Januar 2017
Planterne vokser til. Især Aponogeton madagascariensis vokser helt vildt, og jeg har været nødt til at flytte den to gange, hver gang længere ud mod venstre hjørne, for at den ikke skal nå ned til overløbet og undervejs skygge for de andre planter. Det bliver også mere og mere klart at Marsilea crenata som er fordelt over hele forgrunden af akvariet, som de eneste ikke vokser, men derimod snarere går langsomt i opløsning. Sidst på måneden opgiver jeg, og fjerner dem helt, hvilket efterlader et stort bart område. Det ser faktisk ikke helt tosset ud, og jeg kan nu lade området med Staurogyne repens brede sig frem mod forruden.

Fiskene trives tilsyneladende fint. De er meget smukke, om end ikke ligefrem ophidsende m.h.t. adfærd.

På tekniksiden er der sket det at den 2 liter CO2 flaske jeg kører med, er løbet tom! Det er ikke accaptabelt, og der er ingen utætheder i anlægget, så der må simpelt hen gøres noget for at udnytte den CO2 der udledes, noget bedre! En ændring af udløbet fra filterpumpen viser sig at være en effektiv løsning.  Nu skulle det være muligt at køre at køre et års tid på den nye flaske, som er en 6 liter flaske.
3/1 2017
 
15/1 2017
 
22/1 2017
 
Februar 2017
Der går lidt rutine i det. Planterne vokser fint til og tankerne bevæger sig lidt hen mod at noget nyt kan tilføjes. For at hæve barren lidt, prøver jeg en af det helt svære planter, nemlig Rotalw wallichi. Desværre viser det sig ret hurtigt at det ikke går som håbet; Der kommer aldrig vækst i den og den falder langsomt sammen. For at prøve at redde situationen, skruer jeg lidt op for lampen, hvilket kun kan gøres ved at åbne lidt for den blå kanal.

Fiskene gør ikke meget væsen af sig, og trangen til at få nogle fisk med mere "karakter" begynder at presse på. Jeg har dog ikke rigtig andre ideer end scalarer, som ikke ligefrem lever op til målet om at det skal være fisk som ikke kan komme på tværs af planternes absolutte prioritet.

Jeg har tilsluttet CO2 anlægget en såkaldt Controller. Den viser konstant PH-værdien og afbryder automatisk for CO2 tilførselen, hvis PH falder under et fastsat niveau. Dette har jeg valgt skal være 6,6. Det gør ikke rigtig nogen forskel, da PH allerede ligger ret fast på 6,8, men det er da fint at man hele tiden kan aflæse PH og endda med stor nøjagtighed.
 
5/2 2017
 
Marts 2017
Det går ikke så godt som det kunne. Ideen med at skrue lyset op i den blå kanal har ikke virket efter hensigten, og har måske endda været med til at få plantevæksten til at bryde helt sammen? Hvordan det end hænger sammen, bukker de fleste arter lidt efter lidt helt under, eller bliver så grimme og algebegroede at se på, at jeg vælger at fjerne dem. Ved udgangen af måneden er kun Aponogeton madagascariensis, Cryptocoryne undulata "Broad leaves", Myriophyllum mattogrossense, Hygrophila corymbosa, Nymphoides hydrophyla og Nymphea lotus tilbage.
 
April 2017
Elendighederne fortsætter. I løbet af måneden viser det sig at også den ellers vildtvoksende busk af Myriophyllum mattogrossense mistrives. Væksten går drastisk tilbage og stænglerne bliver pludselig skøre og går i stykker ved den mindste berøring. De ryger også ud. Som erstatning planter jeg en stor gruppe Hygrophila difformis som gerne skulle være med til at få gang i tingene igen og gøre det af med algevæksten. Sidst på måneden bliver der også plantet en stor gruppe Heliantium "Quadricostatus" ind som forgrundsplanter.

I anledning af  de store omvæltninger i planterne, har jeg endelig valgt at gøre noget ved fiskebestanden. Ud ryger Notropis chrosomus og Sahyadria denisonii som på trods af deres meget smukke udseende falder helt igennem når det kommer til interessant adfærd, og som fylder for meget til at kunne gå som pyntefisk. Ind kommer, lidt spontant, en flok dværgcichlider bestående af to arter; Lathacara curviceps og en ukendt Laethacara art. Der er 6 af de første og 7 af de sidstnævnte.
 
19/4 2017
 
Maj 2017
Nu går det rigtig galt; De nye hurtigvoksende planter, som faktisk slår an og er blevet forstærket af 4 nye Echinodorus "Reni", gør et godt job med at få bugt med trådalgerne, forhindrer ikke at der nu opstår et endnu værre problem, nemlig Cyanobakterier, også kendt som slimalger. Første forsøg på bekæmpelse består i at skaffe noget mere vandbevægelse. Det har ingen virkning. En total mørklæggelse af akvariet rydder op i dem, men de kommer tilbage så snart lyset har kørt nogle dage. Som sidste udvej giver jeg akvariet en omgang Happylife Algin Extra. Det hjælper, men angrebet strækker sig ind i Juni.

Fiskene lader sig ikke nærke med problemerne. Faktisk er der et yngleforsøg hos L. curviceps som føres frem til fritsvømmende yngel. Jeg har dog ikke overskud til at gøre noget ved det, og de forsvinder i løbet af få dage. Der er dog et eller andet som ikke spiller. Der er dannet 2 par L. curviceps og 3 af de involverede fisk ser meget mærkelige ud; Det ser nærmest ud som om at deres munddele er faldet af? De kan utroligt nok stadig tage føde til sig og ser ikke umiddelbart ud til at være hæmmet på anden måde, men jeg undrer mig over om det er resultatet af indbyrdes sammenstød, slagsmål med andre fisk eller noget helt tredie?

For at forplumre årsag/virkning yderligere, starter jeg måneden med at prøve noget, for mig, helt nyt; Jeg har fundet et par bøgekviste (se billedet herunder) i skovbunden, hvor de tilsyneladende har ligget et godt stykke tid. Der er stadig bark på som ikke lige lader sig fjerne, så de bliver overhældt med kogende vand og anbragt i akvariet. De flyder, så det er nødvendigt at stikke de ender som når bunden godt ned i sandet, og sætte den anden i spænd under akvariets langsgående stivere. Også de overvokses dog ret hurtigt flere steder af Cyano.
 
3/5 2017
 
Juni 2017
Cyanoproblemerne er langsomt under afvikling, men der kommer nye kolonier frem så snart jeg roder i bundlaget. Midt på måneden får jeg en håndsrækning fra en akvarieven, som kommer med en spandfuld planteoverskud fra eget akvarium. Han får stort set alle mine H. difformis med hjem i stedet. Jeg opgiver midlertidigt at holde vandet blødt, og går over til at skifte med rent postevand.

I et forsøg på at skabe noget mere liv og få nogle fisk som kan ses fra sofaen som står ca. 4 meter fra akvariet, har jeg anskaffet en stime på 6 Phenacogrammus interruptus. Der skulle være 3 par, men det viser sig desværre at være 2 hanner og 4 hunner. En finder af de syge L. curviceps død og resten ser ikke ud til at være i bedring. Jeg vælger at fange dem op til aflivning, og opdager at der derefter kun er et enkelt eksemplar tilbage! Den lader sig til gengæld ikke fange, og må blive i akvariet sammen med de 6 ukendte Laethacara som er helt upåvirkede, men som heller ikke på nogen måde viser initiativ til pardannelse.

Bøgekvistene, som nu er fri for algevækst, ser ikke ud til at lade sig mærke af at være nedsunket, udover at de ikke længere flyder op hvis man frigør dem fra deres fastlåste position.
 
19/6 2017
 
Juli 2017
Det ser ud til at akvariet er tilbage på sporet og planterne vokser pænt til. Nogle af dem vokser endda lige lovlig voldsomt, og behøver kraftig beskæring for ikke at blive for dominerende.

På fiskesiden sker der det, at jeg skaffer 2 P. interruptus hanner så jeg får 4 par. Jeg køber desuden en blandet flok pansermaller bestående af 5 Brochis brochis  og 5 Corydoras metae. Det er flotte fisk, men der mangler stadig noget... Jeg bliver mere og mere overbevist om at en tilbagevenden til nogle tidligere favoritter, scalarer, er vejen frem. Det er bare lettere sagt end gjort, da den variant jeg har set mig varm på (Rio Nanay) ikke er til at finde på markedet.
 
8/7 2017
 
9/7 2017

Phenacogrammus interruptus
 
29/7 2017
 
August 2017
Det hele kører i fast rutine. Stængelplanterne vokser rimeligt til, og må skæres ned og genplantes. Det hele begynder faktisk at være lidt kedeligt, og ideen om at gå tilbage til et akvarium med fiskene i fokus får mere og mere medvind.

L sp. flokken viser endelig tegn på at være nået en alder hvor udparring finder sted. Jeg havde håbet at de ville afsløre deres identitet når de farver ud, men der er ikke rigtig noget konklusivt at se. Flokken af T. heteromorpha er i al ubemærkethed svundet ind til at der kun er 5 tilbage. Jeg har selvfølgelig bemærket at der af og til er fundet en død fisk, og et par stykker er kommet af dage ved at springe ud af akvariet, men det har aldrig været sådan at nogen af dem så syge ud. Flokken af pansermaller forstærkes med 5 Corydoras arcuatus og sidst på måneden 16 Corydoras duplicareus.

Jeg gået tilbage mod det bløde vand, og skifter hver uge 10-15% af vandet ud med demineraliseret vand.
 
13/8 2017
 

Farlowella gracilis
 
September 2017
Jeg er træt af at skulle være over akvariet mindst en gang om ugen, og fjerner den mest vildtvoksende af de plantebuske der har været med til athjælpe mig af med algeproblemerne for et par måneder siden. Deres plads bliver overtaget af de, efterhånden meget store, E."Reni" jeg anskaffede i Maj. Det letter lidt af presset på det konstante behov for tilbageskæring, omend det ikke ligefrem gør akvariet smukkere...

Fiskene passer sig selv. Der forsvinder tilsyneladende nogle Corydoras ind imellem, men jeg kan ikke konstatere nogen årsag.

Vandet er nede på en KH på 5 som er det ønskede niveau. Jeg indleder et forsøg med ikke at skifte vand. En måling af NO3 viser dog at der allerede ved starten af forsøget er temmelig meget NO3! Testen viser lige over 25, hvilket er rigtig fint for planterne, men måske knap så fint for en kommende flok unge scalarer, som gerne skulle udvikle sig helt optimalt?
 
25/9 2017
 
Oktober 2017
Oktober står i forsøgenes tegn. Vandskifte embargoen kører, og det ser ud til at NO3, efter at jeg har skåret gødningstilsætningen ned på 10% af det anbefalede, holder sig på nogenlunde samme niveau som ved starten af forsøget.

Det bliver også til en ny plante; Cryptocoryne albida "Brown" som forsøgsvis sættes ind som forgrundsplante.

Da det tilsyneladende går helt fint med de grene jeg smed i baljen tilbage i Maj, prøver jeg med nogle meget tykkere grene. Denne gang er der tale om en gren som lige er blæst af træet, og stadig fuld af saft. Den skaæres i passende stykker, og stykkerne anbringes så de, lige som de første grene, står i spænd mellem akvariets bund og stivere i toppen. Akvariet bliver dekoreret med et kraftigt sideblik yil de bedst virkende "regler" for billedkomposition, og fremtræder ganske vellykket, når jeg selv skal sige det. Alligevel er der noget som ikke rigtig spiller, når jeg forestiller mig scalarer i det; Ideen om de høje "lodrette" fisk i den næsten konsekvent diagonale opsætning af rødder, irriterer lidt for meget, og jeg beslutter mig for at lægge det hele om igen, da jeg i månedens sidste dage pludselig får et begrundet håb om at drømmefiskene kunne være lige på trapperne!

På fiskesiden sker der det at jeg får tilbudt 6 små Ancistrus dolichopterus (L110) som med det samme tager fat på at gnave i de friske grenes bark.
 
17/10 2017

 
November 2017
Måneden starter med at jeg lægger det ellers ret vellykkede setup helt om. Nu skal det indrettes direkte med sigte på de længe ønskede scalarer, og alle planter og fisk som ikke forventes at skulle være en del af det endelige resultat, bliver fjernet. Det betyder at alle planter undtagen Echinodorus. "Reni", Aponogeton madagascariensis, Heliantium "Quadricostatus", Nymphoides hydrophyla, Cryptocoryne undulata "Broad leaves", Cryptocoryne albida "Brown" og Nymphea lotus fjernes. Alle de grene der har været brugt hidtil tages op og der sættes nye ned, som anbringes mere lodret (se billederne). Det samlede resultat bliver et ufærdigt men duelig scalareakvarium, som dog visuelt falder lidt igennem i forhold til det jeg lige har revet ned.

"Alle fisk som ikke er maller, skal op af bassinet nu"! Jeg benytter roderiet i baljen til at fjerne alle fisk, undtagen mallerne.

Succes! Det lykkes endelig at lokalisere de eftertragtede Rio Nanay scalarer hos en Hollandsk grossist, og efter lidt hurtigt fodarbejde får jeg arrangeret at Akvariebutikken tager en flok hjem som medimport. Det er jo nærmest en historisk dag, da jeg d. 7/11 kan hente 18 stk. Pterophyllum scalare Rio Nanay, også kendt under det misvisende salgsnavn "Peru Altum" hjem til det nyindrettede akvarium.

Jeg har, inden de nye fisk dukkede op, afsluttet eksperimentet med ikke at skifte vand. Et eller andet, måske de friske grene?, har fået NO3 til at gå lidt i vejret, og det er ikke acceptabelt under de nuværende omstændigheder. To kraftige vandskift med en blanding af postevand og RO-vand, har fået NO3 ned under 25ppm. Fremover bliver der igen skiftet ca. 10% vand hver uge. Al tilsætning af CO2 og gødning er foreløbig indstillet.

Resten af måneden går med gradvis at få rettet dekorationen til. Det er de små detaljer, som f.eks. at få lokaliseret enkelte grene som ikke helt passer ind og erstattet dem med nogle bedre. Alle Nymphoides hydrophyla flyttes over i venstre side, så der bliver mere plads og lys til de 3 Aponogeton madagascariensis som pludselig er vågnet op efter nogen tids stilstand. Nymphea lotus ser også ud til at have fået nyt liv, og bliver mere og mere busket, da jeg fjerner de højeste blade.
 
6/11 2017
 
13/11 2017
 
 
 
22/11 2017
 
 
 
 
 
30/11 2017
 
 
 
December 2018
 
 
 
14/12 2017