HOME
Hollandsk planteakvarium i et genbrugt koralrevsakvarium
 
Akvariet
 
Som overskriften antyder, er dette akvarium baseret på et nedlagt koral-revsakvarium, og en hel del af den teknik som vil blive anvendt stammer også derfra. Det betyder at der er blevet indgået nogle kom-promisser fra starten, og f.eks. filterets størrelse og udform-ning er dikteret af akvariets opbygning.
Akvariet, som har målene 200x75x60cm, er bygget på bestilling i Czeckiet efter mine ønsker. Når man fraregner teknikdelen, er der 160x75 60 cm. tilbage til display.
Ferskvandskammeret, som er det aflange rum, er i et saltvandsakvarium, som typisk ikke har dæksglas, en beholder hvorfra erstatning for vand som fordamper fra akvariet kan hentes, i takt med at der er brug for det. Det kan være en separat beholder, men tanken bag denne konstruktion generelt, er at alt vand holdes inden for akvariets ydervægge.

Overløbskammeret, som er kendetegnet ved den kam der løber langs toppen af kammeret ud mod selve akvariet, er dimensioneret så det kan rumme en Proteinafskummer, varmelegeme, den osmolator der styrer tilførsel fra ferskvandskammeret, en returpumpe og stadig have plads til lidt ekstra der kunne blive nødvendigt.               
Det hele er anbragt i et hjemmebygget kabinet, som afskærmer den del af akvariet hvor teknikken vil være anbragt.

Nu når akvariet skal være et ferskvandsakvarium, har jeg valgt at lave overløbskammeret om til et biologisk filter, dels for ikke at lade pladsen gå til spilde, og dels for at fortsætte målsætningen om at jeg vil holde alt vandet inde i akvariet. Ferskvandskammeret fortsætter sin funktion uændret, da jeg ikke har planer om at begynde at bruge dæksglas.
 
Filteret 
 
Filterets størrelse og udformning er først og fremmest dikteret af overløbets mål. Heldigvis er overløbet lavet usædvanligt stort, for at kunne rumme al den teknik man slmindeligvis ville anbringe i en sump under akvariet, så der kan lavet et filter som rigeligt dækker det behov et 720L akvarium med en "normal" belastning vil kræve, og da det er planen at akvariet skal være rimelig let belastet, skulle det være muligt at indrette et filter der kan stå i meget lang tid mellem rensningerne. Det er derfor bare et spørgsmål om at vælge hvilken pumpe der skal bruges,  hvordan den skal anbringes for at kunne trække vandet gennem filtermaterialet og samtidig være til at få fat på uden at skulle skille det hele ad, hvis den skal renses eller går i stykker.
Filtermaterialet er selvfølgelig heller ikke uvæsentligt, men med tanke på den voldsomme overkapacitet i filteret, er det ikke her de store spekulationer ligger, og valget er, af henstn til pris og bekvemmelighed, faldet på måtter af Bioskum. Disse måtter er lette at tilskære så de passer til filteret, og er tilsvarende lette at tage op for rensning, hvis det bliver nødvendigt.

Pumpen skal selvfølgelig have kraft nok til at kunne trække vandet gennem filteret i et passende tempo, hvilket vil sige mindst 1000 l/t. Mere end 3000 l/t vil til gengæld være for kraftigt, da det bare vil øge chancen for at svæv i vandet trækkes gennem filteret i stedet for at blive derinde og nedbrydes. Heldigvis passer den pumpe jeg tidligere har brugt som returpumpe fint til formålet, så den bliver genanvendt her. Det er en SKIMZ DC3000 som har en max. ydelse på 3000 l/t, men som kan justeres ned via en controller, til ca. 500 l/t. Som en ekstra finesse, kan den afbrydes, med automatisk genstart efter 10 minutter, så den kan stoppes ved fodringstid. Det er især smart når man bruger flagefoder og har overfladeindtag til filteret.

Anbringelsen af pumpen har voldt lidt hovedbrud; Den kan ikke så godt anbringes det naturlige sted under filtermåtterne, da det vil gøre det meget kompliceret at få den op til vedligehold (alle måtterne skulle tages op for at komme ned til den) så der skal bruges et "sugerør" som går ned gennem filtermaterialet og suger fra bunden, op gennem pumpen og ud i akvariet. pumpen kan så enten anbringes overløvskammeret oven på filtermaterialet, eller uden for kammeret i selve akvariet. Ulempen ved at anbringe pumpen i overløbskammeret er, at dette så ikke kan fyldes helt op med filtermateriale. Fordelen er, at rør/slangeføringen bliver mere enkel og pumpen er helt usynlig set udefra. Givet den store overkapacitet i filtervolumen der er, selv hvis der går noget fra p.g.a. pumpen, har jeg valgt den løsning i forhold til at skulle have pumpen anbragt foran overløbskammeret, hvor der også skal være plads til noget andet teknik.

herunder lidt illustration af filterets opbygning:
 


Overløbskassen set fra siden, med friskvandskammeret i baggrunden. Jeg er startet med at lime de 5 cm høje PVC-stykker på en akrylplade, som er tilskåret så den passer indvendigt i overløbskassen. Det er meningen at filterpladerne skal hvile på dem, så der bliver et vandkammer under dem, hvilket vil fordele undertrykket som opstår når pumpen trækker vand ud, og dermed forhindre at snavs koncentreres omkring indsugningen. Den lodrette 50 mm filterplade er en nødvendighed, opstået af at filterpladerne bliver leveret i 50x50 cm. og filterets mål er 55x25 cm., men vilsandsynligvis også skabe et anaerobt miljø p.g.a. reduceret flow (vand tager altid den letteste vej, så det vil kun være meget lidt af det som kommer til at løbe gennem den fintmaskede plade, når der er mulighed for at løbe uden om gennem de mere grovmaskede plader). Det skulle give en nitratreducerende virkning.
 


Her er de store plader, som hver er 100 mm. tykke, anbragt. De er tilskåret efter overløbskassens udvendige mål, så de sidder i spænd når de presses ned i kassen, og slutter dermed tæt til kassens sider, så der ikke løber vand uden om filterpladerne.
 


Det færdige filter, minus teknik. Den øverste plade, som er 50 mm. tyk, har en mere finmasket struktur end de store plader (30 ppi vs. 20 ppi). Ideen er, at fast snavs primært skal tilbageholdes her, og det der slipper igennem til de store plader, kan passere helt gennem filteret og ud til en anden omgang. På den måde vil filteret sandsynligvis kunne stå i hele akvariets levetid uden rensning, og HVIS noget skal renses, kan jeg nøjes med at udskifte toppladen hvor evt. tilstoppelser vil samle sig. Man vil sikkert se, at den lodrette plade også er en 30 ppi tæthed. Det er der ingen anden grund til, ens at jeg havde pladen til overs ved tilskæringen af toppladen, hvorimod jeg skulle have været ude og købe en ekstra 20 ppi plade.
 

En forsøgsopstilling af "sugerørets" placering. Stedet er valgt for at jeg kan se om den skrå afskæring af røret er god nok til at sikre, at jeg ikke kan få begrænset indløbet af vand, ved at trykke røret for langt ned mod bunden. Som den er vist, er den perfekt; Jeg trykker bare røret ned, til det ikke kan komme længere, og så ved jeg at det sidder som det skal, selv når jeg ikke længere kan se ind i kammeret!
 
Et par billeder af pumpens endelige placering.

Billedet til venstre er set forfra, og viser hvordan sugerøret er forbundet til pumpen med en slange og stukket ned i et hjørne af filteret.

Billedet til højre er den samme opstilling, som kun kan ses ovenfra. Man kan lige ane, at der er placeret et par sorte akrylplader op ad indersiden af kassen, som forhindrer at man kan kigge ind i den, når man sidder foran akvariet.

Efterfølgende er der også anbragt en sensor til en osmolator, en sensor til en CO2 controller og et 300W Jäger varmelegeme i kassen.
 
Belysningen
 
Den rigtige belysning er vigtig i et planteakvarium, og der ligger ofte nogle meget grundige overvejelser til grund for hvad der vælges og fravælges af lamper, type af lyskilde og styrke af disse. Jeg er i kontrast til dette, gået lidt mod strømmen og har, af finansielle årsager, valgt at genbruge den lampe som jeg også brugte da akvariet var et koralrevsakvarium.

Den pågældende lampe, en Maxspect Razor LED 15000K i 320Wudgave, er fuldt ud i stand til at give lys nok, men som de 15000K antyder, er en god del af det lys den udsender, ret ubrugeligt i et planteakvarium, og ser i øvrigt rædselsfuldt ud! Heldigvis kan lampen styres i 2 kanaler, som groft sagt er delt op i hvide og blå dioder. Jeg har valgt til en start helt at undlade at bruge de blå dioder, og til gengæld skrue helt op for de hvide, hvilket i effekt skulle være det samme som at have en 200W lampe med en farvetemperatur på omkring 6500K. Nu må vi så se hvordan det går...

Lampen er ophængt i loftet af kabinettet, i ca. 30 cm. højde over vandoverfladen. Da lampens belysningsdel kun er 108x10 cm. lang og skal belyse et område på 160x75, er det nødvendigt at den er et stykke over vandet, for at kunne give en rimelig spredning. Det kan dog ikke undgås, at lyset i siderne er tydeligt dæmpet i forhold til midten af akvariet. Herunder lampen på sin plads i kabinettet, set fra venstre gavl.
 
CO2 anlæg
 
CO2 er et område hvor jeg starter helt fra bunden, så her har der været anledning til at lave noget basal research, for at finde ud af hvorfor, hvordan og hvor meget jeg egentlig har brug for, og derefter hvad det kunne være bekvemt at bruge ud over det basale. Det første jeg fandt ud af, var at langt det meste udstyr der er på markedet, grundlæggende ikke egner sig til akvarier på størrelse med mit! Faktisk fik jeg det indtryk at alt over 400 liter, anses som ekstraordinært sjældent og derfor ikke værd at masseproducere udstyr til. Efterhånden som jeg fandt ud af lidt mere, og fik orienteret mig om hvor man skal kigge, dukkede der dog adskillige gode alternativer op.

Et af alternativerne er direkte injektion i en filterslange, hvor CO2 blandes helt op i vandet og fordeles meget effektivt. Der er dog lidt blandede meldinger om at det på grund af de mange bittesmå bobler, godt kan få vandet til at fremstå en smule tåget, hvis man blander for meget CO2 op i vandstrømmen. Under alle omstændigheder ville det enten kræve en ret kompliceret afslutning på udløbet fra min eneste mulige pumpe (returpumpen fra overløbet) eller installation af en pumpe specielt til formålet, så indtil videre er denne mulighed fravalgt.

Af muligheder som ikke kræver motoriseret hjælp, ud over det helt basale krav om at der skal være en god vandbevægelse omkring CO2 kilden og rundt i akvariet for at få en god fordeling, er den mest anvendte metode nok en Diffuser, som simpelthen er en slags ultrafin luftsten, som afgiver sine luftbobler gennem en keramisk plade. Der er dog en relativ høj tabsprocent ved den løsning, idet temmelig meget CO2 når overfladen inden det bliver opløst i vandet og går dermed til spilde.

Den sidste mulighed, som er den jeg har valgt, er en passiv reaktor. De findes i mange udgaver, men fælles for dem er at de på forskellig vis forsinker CO2  boblerne på deres vej mod overfladen, så de når at blive helt opløst (eller så tæt på som muligt) inden de når helt op til overfladen og undslipper.
Den model jeg har valgt hedder Taifun og laves af JBL. Grunden til at det lige blev den, er at den er opbygget så den kan udvides efter behov, og dermed lægger op til at man kan eksperimentere lidt med den. Ideen er at man køber en basismodel, som er angivet til at kunne forsyne et akvarium på 200-400 liter, afhængig af vandets KH-værdi (jo lavere KH, jo større kan akvariet være). Man kan så tilkøbe ekstra moduler, som hver øger kapaciteten med max 200 liter, og jeg købte indledningsvis 2 moduler. Det skulle teoretisk være nok, da jeg kører med blødt vand, og typisk har en KH på mellem 3 og 4. I praksis var det ikke helt nok, og jeg har efterfølgende anskaffet et ekstra modul mere.
 
16/11 2016
 
27/11 2016
 
3/12 2016
 
11/12 2016
 
19/12 2016
23/12 2016
 
3/1 2017
 
15/1 2017
 
22/1 2017
 
5/2 2017
 
19/4 2017
 
3/5 2017
 
19/6 2017
 
8/7 2017
 
29/7 2017
 
13// 2017