HOME
Limnochromis staneri, et sjældent opdræt bliver til.
Navn: Limnochromis staneri


Maksimal størrelse: 20 cm.   Antal æg: 200 +   Ægstørrelse: 1 - 1 ¼ mm.   Føde: Snegle, invertebrater.

Fodringsstrategi: Invertebrat browser.   Opdrætsstrategi: Biparentel mundruger.  

Forskelle i køn: Ses på fiskens kønsåbning samt på fiskens farvetegning
  når den farver op før og under leg.
L. staneri i naturen. Limnochromis staneri er en meget sjælden ciklide i Tanganyika-søen, idet dens udbredelse begrænser sig til den sydlige halvdel af søen ud for Zambias kyst. Den er kun fundet på mudderbunden og udelukkende i dybe områder. Fiskene ses normalt kun enkeltvis, og der er langt mellem eksemplarerne. Ifølge en artikel af hollænderen Evert Van ammelroy fra 2008 er Limnochromis staneri i naturen en mudderhulsynglende cichlide. Evert har personligt under et dyk på omkring 45 – 50 meter dybt vand i starten af 2008 observeret et par svømme ind i en hule, der var gravet i mudderbunden. Dette var første gang, at nogen har observeret et sådan fænomen med denne art i naturen. Mudderbunden har en geleagtig konsistens, der gør det muligt for L. staneri, L. auritus og T. otostigma at grave kanaler, uden at de kollapser.
 
L. staneri i hobbyen. Indenfor akvariehobby er L. staneri forholdsvis ny, idet de første eksemplarer kom til Europa omkring 2002 eller 2003. Disse fisk blev forhandlet af Airfish i Tyskland og blev fejlagtigt solgt under navnet Limnochromis Abeeli. Denne første lille gruppe af fisk blev der dog aldrig lavet opdræt på. Det første eksemplar eksporteret fra Afrika nogensinde var med stor sandsynlighed en enkelt fisk, der faldt i amerikaneren Mark Smiths hænder så langt tilbage som i firserne. Dengang vidste ingen, hvad det var for en fisk Mark havde erhvervet (Pers. Kommentar, T. Andersen 2010). Indtil starten af 2009 var der kun fanget og eksporteret et dusin af denne fiskeart. I skrivende stund har jeg ikke overblik over, hvor mange fisk der er eksporteret, men ifølge T. Andersen er der nu også kommet nogle eksemplarer til Holland og Frankrig samt flere til Tyskland, dog stadig i små mængder. Thomas mener desuden at fisken nu også er eksporteret til USA.
L. staneri i Danmark. I det følgende vil jeg fortælle lidt om, hvordan man bedst holder disse fisk i akvarier. Jeg vil dog undlade forhold omkring filtrering, vandkemi osv. da L. staneri og lignende arter kræver samme vandkvalitet og samme optimale filtrering som sand-cikliderne fra Tanganyika-søen, og der ligger masser af oplysninger om dette emne på internettet.

I fangenskab er det bedst at lade fiskene danne par naturligt, hvilket betyder, at man starter med en lille gruppe bestående af 4-5 fisk, hvis der er mulighed for det.
Limnochromis staneri samt alle lignende arter feks. Limnochromis abeeli, Limnochromis auritus, Gnathochromis permaxillaris, Triglachromis otostigma, Reganochromis calliurus, Greenwoodochromis Christy osv. er generelt svære at opdrætte i akvarium. De kræver omgivelser med maksimal fred og ro, og det betyder, at det stort set er umuligt at opdrætte dem i et akvarium, der er placeret på et sted med meget trafik i huset. Det vil ligeledes være umuligt at opdrætte dem i selskab med stort set alle andre arter. Muligvis kan der dog være undtagelser, hvis akvariet er rigtig stort.
Holder man ikke disse arter med opdræt for øje, kan de under normale forhold fint trives sammen med andre kødædende arter. Selvom
L. staneri fint kan gå sammen med mindre arter, kan disse fisk dog risikere at miste livet, hvis et etableret staneri-par beslutter sig for at yngle. Jeg vil derfor foretrække nogle af de mere robuste arter som værelseskammerater til L. staneri. Det kan være Cyphotilapia gibberosa og C. frontosa, eller nogle af Lepidolamprologus-typerne.

I 2008 erhvervede Thomas Andersen 3 par af arten
Limnochromis staneri. Det ene par kom fra Polen og de 2 andre par fra Tyskland. Længe forsøgte jeg at overtale Thomas til at måtte købe et par af ham, og til sidst gav han efter, da han havde fået en del andre sjældne arter, der krævede plads.
I slutningen af april 2009 var jeg altså heldig at blive ejer af en enkelt han og en enkelt hun af denne sjældne og interessante ciklide fra Tanganyika-søens dyb. Da jeg købte dette par, var deres størrelse omkring 13 cm. Parret blev installeret i et 300 liters akvarium uden andre fisk.
 
  Akvariet var dekoreret med 6 lerrør (gamle drænrør) med en længde på ca. 40 cm. Der var også et par store sten i akvariet, der sammen med rørene dannede et par huler. Bunden bestod af fint sand i et 2 cm tykt lag, og lyset var dæmpet. At flytte fisk af denne art fra et akvarium til et andet er normalt ikke forbundet med problemer, da arten er temmelig robust. Fiskene angriber normalt nettet, når man forsøger at fange dem, og det er derfor meget nemt at fange dem i akvariet. Selve det at blive flyttet til andre omgivelser synes heller ikke at påvirke fiskene nævneværdigt. Et par dage efter at have introduceret fiskene til deres nye hjem opførte de sig, som om de havde været der en menneskealder.

Limnochromis staneri havde på dette tidspunkt aldrig været opdrættet i fangenskab, så jeg satte mig naturligvis for at gøre et seriøst forsøg på at lave et ”verdensopdræt”.
Følgende er en beskrivelse af de erfaringer jeg har gjort med denne smukke fisk.

I begyndelsen spiste parret meget ivrigt, og jeg gav dem en stor mængde foder, i den hensigt at få dem i god foderstand og klar til leg.
L. staneri kan nemt konsumere store mængder af mad, og som en naturlig følge af deres størrelse er det let at blive fristet til at fodre dem godt, som man normalt vil gøre med andre store fisk som f.eks. Cyphotilapia. Jeg erfarede imidlertid, at hvis fiskene bliver fodret med store mængder mad over en længere periode, kan eller vil de pludselig holde med at indtage føde i en periode på 1- 4 uger. Denne spisevægring kan resultere i at fiskene dør, hvilket desværre skete for min han, efter at jeg havde haft parret i 5 måneder. Det er ikke let at opnå en god fornemmelse for, hvordan man skal fodre et VF-par. Problemet med dosering af foder, er heldigvis det eneste problem, jeg har haft med denne fiskeart. Limnochromis staneri er en meget rolig fisk, der ikke bevæger sig rundt i akvariet hele tiden, og jeg formoder, at dette kan være en medvirkende årsag til, at de ikke har brug for en masse føde.
Omkring en måned før denne hændelse, havde jeg haft lejlighed til at købe en enkelt løs han, og jeg blev således i besiddelse af en ekstra fisk, hvis noget skulle gå galt. Et heldigt træk set i bakspejlet.
På den hårde måde, har jeg nu lært at fodre fiskene korrekt. Jeg fodrer
staneri-parret med et par rejer, en eller to gange om ugen, samt med Artemia, cyclops, dafnier, sorte myg, mysis og flager næsten hver dag, men i små mængder. Nogle gange får de et par snegle, som de ivrigt knuser med deres meget stærke kæber; de ernærer sig jo bl.a. af snegle i naturen. Tårnsnegle har de dog problemer med at knuse. Selv om L. staneri er en rolig og forholdsvis langsom cichlide, er den meget hurtig, når det kræves, hvilket ses under fodring. Jeg kan sagtens forestille mig, at de ikke har problemer med at indfange små fisk, rejer osv. på mudderbunden i søen.

Efter jeg mistede min han, flyttede jeg hunnen til et 660 liters akvarium, hvor der i forvejen gik en gruppe på 17 unge
Cyphotilapia gibberosa.
 
  Efterfølgende præsenterede jeg min nu single hun for den nye han, og straks var hun forelsket. Hun rejste finner, hver gang hun svømmede forbi ham, og hun viste ham stor interesse. Der var ingen problemer overhovedet. I en kort periode delte mit nydannede par akvarium med gruppen af unge Cyphotilapia gibberosa. Staneri parret forsvarede ivrigt en grotte, som var lavet af lerrør, og som nævnt viste de stor interesse for hinanden; meget mere end den tidligere han og hunnen nogensinde havde gjort. Den nye han var ca. 19 cm lang, og hunnen var nu ca. 18 cm lang.
  Det følgende er en opdrætsrapport baseret på de noter jeg har lavet under hele forløbet.
5/12-2009. Hunnen synes at være rognsvær og i fin form. Begge fisk er virkelig aktive. Jeg vil flytte parret til et akvarium for sig selv om et par dage.
7/12-2009. Parret bliver installeret i et andet akvarium indeholdende 660 liter vand (160 cm bred, 75 cm dyb, 55 cm høj).
Vandparametre:

Temp. = 24°

NO2 = 5

NO3 = 25

Karbonathårdhed = 18

 pH-værdi = 7,8.


Belysning:

18 watt marineblå lysstofrør.


Parret får selskab af tre voksne
Lamprichthys tanganicanus. Eneste formål med de 3 Lamprichthys er at holde staneri parret til ilden. Ganske som de plejer føler fiskene sig hjemme i løbet af ingen tid. 2/3 af bunden er fyldt med små og store sten, og underlaget består af et 8 cm tykt lag af sand og grus.

Filtret bliver trukket af et lille powerhead, hvilket resulterer i en langsom cirkulation af vandet.
8/12-2009.

Både hannen og hunnen er meget aktive. Når de svømmer forbi hinanden, rejser begge fisk deres finner, og de spiler gællerne ud. Fra tid til anden laver de nogle små ryk med kroppen, der først bliver spændt i S-form. Der er ingen tvivl om, at legen mellem de to er startet. Hannen har jaget de tre
Lamprichthys op i en krog.
9/12-2009. Både hannen og hunnen deltager i opbygningen af en stor rede på bunden forrest i akvariet.





Ved dagens slutning er reden 20 cm dyb, 30 cm bred og 10 cm høj. Hunnens læggerør er nu blevet synligt, selvom det er et meget lille rør kun ca. 2 mm stort.
 
Nærbillede af hunnens læggerør
  I den bageste del af akvariet har jeg bygget to store huler, med større og mindre klippestykker. Hulerne er fyldt med sand og grus, men disse huler synes ikke at virke tiltrækkende på parret overhovedet.

I naturen lever
Limnochromis staneri på dybder med næsten ingen lys (Van Ammelroy, 2008), men under akvaristiske forhold virker det rent faktisk, som om de nyder den lille mængde lys, jeg har stillet dem til rådighed.
I dag er de tre Lamprichthys ikke længere i live. Jeg var for langsom med et forsøg på at fjerne dem.
10/12-2009 (dag 0). Desværre skulle jeg på arbejde i dag, så jeg overværede ikke selve legen, der formentlig er foregået i hulen, som de har gravet fri for sand. Da jeg kom hjem hen på eftermiddagen rugede hunnen på alle æggene. Det har hun gjort hele dagen. Det virker, som om der er en masse æg i hendes mund.
 
11/12-2009 (dag 1). I dag deltager både hannen og hunnen i mundrugningen af æggene. Nogle gange er det kun hannen og nogle gange kun hunnen, der ruger. Mens den ene af forældrene er rugende, transporterer den anden sand væk fra reden det meste af tiden.

Begge forældre er konstant på udkig efter æg, som endnu ikke er blevet samlet op under overførslen, når der udveksles æg mellem forældrefiskene. Æggenes farve er cremehvid, og de er ca. 1 - 1 ¼ mm store, så vidt jeg kan se under de svage lysforhold.
 
14/12-2009 (dag 4). Parret er stadig ægrugende, og de graver stadig sand og grus. De udveksler æg 3 – 4 gange hver dag. Jeg fodrer kun forældrene en gang om dagen med en enkelt tablet rettet mod den fisk, som ikke bærer æggene. Dette er for at forhindre, at den rugende fisk bliver fristet til at spise og dermed æder æggene.
15/12-2009 (dag 5). Det ser ud til, at hannen ruger æggene det meste af tiden nu. Hunnen graver det meste af tiden og gør hele tiden reden større. Den måler nu 20 cm i dybden, 50 cm i bredden og 20 cm i højden. Fiskene virker ikke generet af, at jeg er i akvarierummet for at studere dem.
21/12-2009 (dag 11). Udvekslingen synes at foregå oftere, og larverne er næsten fuldt udviklede nu.
22/12-2009 (dag 12). Hunnen ruger nu det meste af tiden, og hendes mund er lidt mere åben end normalt. Det kan ikke vare længe, før larverne er færdigudviklet til unger.
Et par minutter før midnat udveksles larverne stadig ofte. Jeg observerer hunnen gå til bunden af reden for at tømme munden for omkring 150 små unger, så vidt jeg kan vurdere. Hannen er meget hurtig, når han indsamler dem. Det tager normalt 5-7 sekunder, selvom han er meget blid. Larverne er ca. 6-7 mm store, og de bevæger sig nærmest slet ikke i de få sekunder, de frigives i reden.

Da de næsten har opbrugt deres blommesæk nu, forsøger jeg fodring med flager for første gang. Hannen nærmer sig langsomt med ungerne i munden og tager straks et par mindre stykker foder i munden - meget forsigtigt selvfølgelig.
23/12-2009 (day 13). Reproduktion er en kendsgerning. Denne morgen svømmer alle ungerne rundt i en stor stime, der måler ca. 50 cm i diameter - hvilket syn. På dette billede ser du hannen bevogte sværmen af unger.
 

Hannen svømmer rundt meget stille, og laver ingen vilde bevægelser overhovedet. Han står gerne lige i midten af den store flok af yngel, mens hunnen står lige uden for denne stime. Yngelen er i konstant bevægelse og bevæger sig langsomt højere og højere op i vandet. Når de når vandlinjen, bliver hannen bekymret, og med et par små ryk giver han signal til, at ungerne skal svømme dybere i vandet.
Hvis nogle af ungerne kommer for langt væk fra stimen, indsamler hannen dem straks og spytter dem tilbage i flokken. Det ser ud til, at hannen er den mest aktive af de to voksne med hensyn til pasning af ungerne, ligesom han var under udrugningen af æggene som jeg vil tro at han bar 70-80 % af tiden.

Ved middagstid fodrer jeg de fritsvømmende unger for første gang med højkvalitets flager, der bliver pulveriseret (flagerne indeholder bløddyr, krebsdyr, spirulina osv.).
Lige før midnat ser jeg de første ekskrementer hænge fra ungerne. Deres mave ligner stadig halvt et æg og halvt en normal sølvskinnende mave.
Forældrene synes ikke at lade sig genere, når jeg observerer dem. De tillader mig endda at gå helt tæt på og skyde billeder med blitz. Det er et ganske fascinerende syn at se den store mængde unger bevæge sig rundt.
25/12-2009 (dag 15). Yngelen har udvidet deres område. De indtager nu omkring en meter til siderne og 30 - 40 cm i højden. De er allerede vokset lidt mere end 1 mm i størrelse disse første 2 dage.
Ungerne fodrer jeg indtil videre kun en gang om dagen. Jeg har endnu ikke observeret nogen døde unger. Forældrene forsøger stadig at holde dem fra overfladen. Jeg prøver at tælle ungerne og mit gæt er, at der er omkring 170 stk.
27/12-2009. (dag 17). Yngelen har nu næsten spredt sig ud i hele akvariet. Nogle gange bliver de samlet sammen i reden af forældrene, men lige så hurtigt svømmer de ud igen for at fouragere. De er nu 1 cm i størrelse, og de angriber ivrigt maden. Jeg øger nu fodringen til to gange om dagen (morgen og aften). Jeg bruger flager og meget små cyclops.
 
28/12-2009 (dag 18). Ynglen udvikler sig meget hurtigt, og i dag indtager de hele akvariet, men de går aldrig i de to huler. Det ser ud til, at forældrene har indset, at der ikke er trusler mod ungerne i akvariet, og ungerne kan nu gøre, som de vil. De bliver ikke længere samlet i reden i løbet af dagen.
Når lyset slukkes sent om aftenen, samler ungerne sig lynhurtigt i bunden af reden. Herefter samler enten hannen eller hunnen dem alle op i munden. Det tager cirka 10 minutter. Når alle er opsamlet, svømmer forældrene ind i en af hulerne og bliver der, indtil lyset tændes igen om morgenen. Jeg har observeret, at forældrefiskene kun bruger hulen/hulerne om natten.
Billedet til højre er taget om morgenen lige efter lyset tændes. Det er svært at forestille sig, at der lever mere end 200 fisk i dette akvarium. Efter 5 - 20 minutter kommer forældrene ud af hulerne med ungerne i munden. Når ungerne spyttes, går de direkte til bunden. Herefter spreder de sig stille og roligt ud over hele akvariet.
12/01.2010 (dag 33). Forældrene indsamler stadig ynglen når lyset slukkes. Ungerne har nu næsten fordoblet deres størrelse fra 6-7 mm til 11-12 mm; de vokser virkelig hurtig. De svømmer meget hurtigere nu og spiser tilsvarende godt. Ungerne er nu så store, at begge forældre deltager i mundrugningen om natten, da der ikke længere er plads nok til alle ungerne i kun en af forældrenes mund.
 
24/01.2010 (dag 45) Forældrenes pleje af ungerne er ikke længere mulig, idet hannen er begyndt at jage ungerne fra tid til anden. Hannens farve er en lille smule mørkere nu, og hans temperament er stigende. I morgen vil jeg derfor fjerne forældrene fra ynglen. Ungerne er ikke vokset meget i længden de sidste 14 dage, men de har øget deres volumen.
08/02.2010 (dag 60). Ud fra et af mine billeder har jeg talt ynglen. Der er mere end 200 unger i dette første kuld, og ikke en eneste er død til dato. Ungerne er nu godt 1,5 cm store.
  Dette var opdrætsrapporten i store træk.

Jeg kan garantere dig en af de største oplevelser, du kan have med Tanganyika ciklider, hvis det en dag skulle lykkes dig at opdrætte denne eller en af de andre arter i
Limnochromini familien. Det er en fisk, som man skal have stor tålmodighed med, og den ligger ikke i den nemme ende af skalaen mht. opdræt – men det er hele besværet værd, hvis et opdræt skulle lykkes. Jeg håber, at billederne og beskrivelsen har givet dig en indikation på, hvilken stor oplevelse dette opdræt har været for mig. Det har selvfølgelig gjort det endnu mere spændende, at jeg selv har måttet gøre mine erfaringer med opfodring af unger, rugetid af æg osv., da der endnu ikke var sådanne informationer til rådighed, da jeg gik i gang.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på at
Limnochromis staneri ikke egner sig til akvarier under 500 liter for et voksent par. Hvis man installerer et par i et mindre akvarium, kræver det at akvariet er dekoreret på en sådan måde, at hunnen altid kan gemme sig et sted, hvor hannen ikke kan presse hende f.eks. i et rør eller lignende, men det er altså ikke tilrådeligt. Om Limnochromis staneri ville kunne trives ved at gå i en flok, er naturligvis ikke afprøvet, da de indtil videre kun har været tilgængelige i små mængder. Det er muligt at det ville kunne fungere, hvis flokken er stor nok, men et opdræt vil ikke kunne forekomme i en flok, så vidt jeg kan vurdere. Her er det nødvendigt at isolere et par for sig selv.
Jeg vil ønske alt mulig held og lykke, hvis du skulle fristes til at prøve kræfter med en af disse arter, der lever i søens dyb. Disse fisk er efter min mening nogle af de absolut mest spændende fra Tanganyika søen.
 
  Michael Andersen, Randers maj 2010

Tekst og billeder må under ingen omstændigheder gengives i nogen form uden tilladelse fra forfatteren.
HOME