HOME
Når fiskene kommer til Danmark
Denne artikel var egentlig ment som en generel beskrivelse af hvordan fisk bliver importeret til Danmark, men da jeg begyndte at Min research, for at få de korrekte oplysninger, gik det op for mig at der er så mange metoder, og forhandler-specifikke særheder, at det ikke lader sig gøre i en artikel af denne størrelse. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i en enkelt import. Til det har jeg brugt Min lokale akvariehandler Cichlidecentret, og Martin har venligst ladet mig følge med i arbejdsgangen ved bestilling af fiskene, afhentning og udpakning.

Det starter med at forhandleren i Danmark konstaterer at der er ved at være plads i reolen til nye fisk. Dette er ca. 30 dage før F-dag. Han rekvirerer en såkaldt Stock-List fra eksportøren i Afrika, i dette tilfælde Tanzania, som sender en fax med de fisk som er på lager, eller forventes på lager i nærmeste fremtid. Cichlidecentret importerer fisk direkte til andre forretninger, så listen bliver kopieret og videresendt til de interesserede forhandlere. Så begynder udvælgelsen fra listen, der ofte ligner en ren ønskeliste for "Cichlidioter", men som Martin fortæller, lige skal tages med et gran salt! Der mangler i øvrigt lige præcis den fisk Undertegnede har bedt om et par stykker af!
Listerne fra de øvrige forhandlere (i dette tilfælde kun en) kommer tilbage, og de sendes af sted til Eksportøren. Der overføres et beløb til hans konto, han foretager Sig intet uden betaling forud! Vi er nu 20 dage fra F-dag. Et par dage senere, kommer der besked om at sendingen skal med British Airways fra Dar es Salaam til London, og derfra videre til København. Martin bliver så nødt til at sende flere penge, da betalingen til British Airways skal falde, før sendingen kan bookes på den aktuelle flight. Den internationale procedure for AVI-sendinger (levende dyr og planter) tilskriver at sendingen SKAL være booket, og der skal være accept fra både Afsender og Modtager. Det går der et par dages korrespondance med. Det ender heldigvis med at CC får en besked, om at sendingen vil afgå fra Dar es Salaam med BA016 til London, og derefter bliver overført til BA812 til København, ankomst kl. 1030. Af en eller anden grund er der kun booket 35 kasser, selv om der er bestilt 50! Der spekuleres over hvad der mon ikke kommer med? Nu er der pludselig kun 3 dage til F-dagen!

Hos Eksportøren bliver fiskene nu pakket, og vandet i poserne tilsættes bedøvelsesmiddel. Det bliver til 33 kasser, i stedet for de 35 der er booket.
Når en AVI sending skal med et fly, er der nogle hensyn der skal tages; Ved afsenderen er det vigtigt at sendingen holdes i skygge, så fiskene ikke bliver kogt. Der skal gives besked til flyets Kaptajn om sendingen, så han kan sikre at der er varme på, i det compartment sendingen anbringes i, så det ikke er frossen fisk der kommer frem. Endelig er det vigtigt at kasserne hånteres nogenlunde forsigtigt, så fiskene ikke stresses unødigt.
Ved transitering i London skal sendingen have ekstra opmærksomhed, da England er første EU-land på strækningen. Det betyder at sendingen skal dyrlæge-checkes, og kasserne bliver overført til den Engelske Veterinærkontrol. Nu er det vigtigt at de ikke bliver anbragt udendørs, af hensyn til temperaturen.
Det går efter planen, og sendingen bliver læsset ombord på flyet til København.



Fiskenes første berøring med Danmark
F-Dag!
I Danmark har Martin fulgt med over internettet og set at kasserne er indleveret og afsendt fra Dar es Salaam, og da sendingen nu er på vej fra London, går den speditør CC er fast kunde hos, i gang med forberedelserne til indfortoldning. Der viser sig at være et par problemer....Dokumenterne fra flyet er tilsyneladende forsvundet i den blå luft, så da jeg ankommer til CC kl. 1215 ser Martin ikke helt tilfreds ud. Han har fået forklaret, at indfortoldningen bliver besværliggjort af, at Toldvæsenets EDB-system er brudt ned, og så er det nødvendigt at have originaldokumenterne for at kunne indfortolde. Alternativt kan Vi vente til kl. 1500, hvor systemet skulle være klar igen! Jeg føler mig ikke helt vel tilpas her, det er Mine kollegaer i SAS der roder rundt med papirer og kasser lige nu. Jeg får Martin til at spørge om der nu også er set efter på selve kasserne, hvor papirerne ofte fejlagtigt bliver anbragt. Det er checket, siger den flinke dame i den anden ende. Under kraftigt pres fra Martin indvilliger hun dog i at prøve på at "trylle" lidt og få en aftale i stand med tolden, og vi drager af sted mod lufthavnen i to kassevogne, mens Martin begynder at samle de fisk der går i butikken sammen, så der bliver akvarier ledige til de nye. I lufthavnen skal papirerne afhentes hos TRUST (speditøren) og køres ud til Toldvæsenet, hvor en tolder med usædvanlig god tid, gennemgår papirerne og sætter det nødvendige stempel. Så er det af sted til Terminal Øst, hvor kasserne står klar til afhentning. De er hurtigt talt op, læsset på de to biler og vi sætter kursen mod Vallensbæk hvor vi er stærkt savnede!



Kasserne er kørt frem af SAS personalet, og Lars er i gang med at læsse den ene vogn



Fremme ved CC er Lars i gang med at aflæsse og sortere kasserne
Nu begynder det at ligne noget! Kasserne bliver båret ind og adskilt i CC`s og den anden forhandlers kasser. De er her allerede og får hurtigt læsset deres del ind i vognen, hvorefter de kører af sted mod Fyn. Det viser sig, at de savnede dokumenter sidder klæbet på en af kasserne, og jeg sender mine kollegaer nogle ikke særlig venlige tanker.... men heldigvis er man jo ikke typen der siger "hvad sagde jeg"! Kassernes indhold fremgår af den liste der er med dokumenterne, og vi begynder at skille kasserne efter indhold. En mindre del af sendingen er fra Tanganyika søen (Tropheus) og de kasser bliver båret ned i kælderen hvor de hører til, og Lars, som er Tropheus-mand, tager fat på at åbne kasser, hælde fisk over i baljer og tilsætte akvarievand. Fiskene er bedøvede og ser næsten døde ud, men de fleste vågner op til dåd så snart der kommer lidt frisk vand ned til dem. Nu går det hurtigt, Martin, de tre hjælpere, Dorthe (Martin`s kone, og Den der i virkeligheden bestemmer i butikken!) samt Undertegnede er Alle i gang med at skifte det ildelugtende lyseblå transportvand ud med frisk iltholdigt akvarievand. Det går så hurtigt, at Martin er nødt til at råbe stop ind imellem, så han kan holde styr på hvad der er i baljerne. Fiskene har klaret turen forbløffende godt, og der er kun et par stykker som flyder rundt med bugen i vejret. De bliver hurtigt pillet op og det er tid til at tage et overblik over "skattene". Alt efter præference, hænger vi rundt over de kasser hvor de interessante fisk befinder sig. Især baljen med Ps. demasoni tiltrækker sig opmærksomhed. Jeg har allerede sikret mig 5 par, og de sidste ca. 40 stk. er også solgt, men netop den balje ser noget død ud. Der er et eller andet galt; alle de andre fisk er vågnet op og trisser lidt omtumlede rundt i Deres baljer, men "mine" demasoni ligger stadig på siden på bunden af deres. Martin udsteder et dekret om at De ikke skal nogen steder, og at vi må komme igen i morgen hvis vi er interesserede. Der er jo også stadig en del arbejde at gøre, fiskene skal op i akvarierne, og der skal sættes skilte på. Priserne bliver regnet ud i morgen. Så er der lige 33 papkasser og ca. 150 opskårne plasticposer som skal skaffes af vejen, og Vi siger tak for i dag.

Kasserne hober sig op. Dorthe haster forbi, det hele foregår i åbningstiden!

Jesper knokler med at få skiftet transportvandet ud, så fiskene kan vågne op fra bedøvelsen.

De kriseramte Ps. demasoni

Dagen efter kiggede jeg naturligvis forbi for at se hvordan det gik, og det så allerede ud som om fiskene havde været der altid. Martin kunne fortælle at han havde fisket 7 døde fisk op her til morgen, deriblandt 2 demasoni.
De var stadig temmelig slatne, og nogle, især de største, lå stadig på bunden, dog ikke længere på siden. Det kunne se ud til at afsenderen har været lige lovlig gavmild med bedøvelsen i deres pose. Jeg fik nu mine 10 fisk med hjem alligevel, og de går alle sammen fint i Deres nye hjem, et 720L akvarium.

Jeg må indrømme at jeg ser på dem med en fornyet følelse af beundring, og et stort ansvar for deres trivsel, når jeg tænker tilbage på, hvad de egentlig gennemgår før de når frem til mig.

Lidt slidte i kanterne, men ved godt mod.

HOME