HOME

Enantiopus sp. "kilesa"

Ikke videnskabeligt beskrevet. Enantiopus arterne regnes af nogle, for at tilhøre slægten Xenotilapia.

Den nærtstående E. melanogenys kan betragtes som identisk, hvad angår akvariehold, bortset fra at den bliver større, og derfor ikke bør have et akvarium på mindre en 150 cm. længde.


Han og hun i yngledragt

Flere billeder HER
Udbredelse og varianter: Findes kun i Tanganyika søen, mellem Kalemie og Kavalla. Der kendes ingen varianter.
Størrelse:

Han: 12-14 cm Hun: 10-12 cm

Kønsforskelle: Voksne hanner har altid gul farve omkring munden, hvilket aldrig ses hos hunner.
Lever i naturen af: Smådyr og vegetabilske emner, som findes ved at gennemsøge sandet, som tages i munden, og filtreres ud gennem gællegitrene.
Biotoper og almindelig adfærd: Uden for yngletiden, strejfer fiskene rundt over sandbund, på ret dybt vand, op til ca. 30 m., i store stimer. I denne periode er hannerne næsten lige så farveløse som hunnerne, bortset fra den gule farve omkring munden. Yngleklare individer trækker ind på lavt vand, hvor de danner store kolonier af ynglepladser.
Yngleadfærd: Maternal mundruger. Hannen udfærdiger en omtrent rund rede på 15-20 cm, som er ryddet for alt undtagen helt fint sand og omgivet af et varierende antal små sandhøje, hvortil han prøver at lokke en hun ved hjælp af en meget energisk poseren med udspilede finner og gællelåg. Rederne ligger i tætte kolonier, og hunnerne færdes i stimer i vandet over dem, indtil de er klar til leg, og finder en tilfredsstillende partner. Hunnen går med æg/unger i ca. 3 uger, hvorefter de spyttes ud og yngelplejen ophører. Ungerne færdes, til de bliver kønsmodne, i store stimer. Et typisk kuld er på 20-40 stk.

Han i imponerepositur
Temperatur og vandværdier:

24-27 grader. PH: 7-8 DH: 12-30

Fodring: Varieret tørfoder med animalsk og vegetabilsk indhold, frosne cyclops, artemia og mysis. Rejemix er fint som tilskudsfoder, og hjælper til at give intensive farver.
Mindste akvarium: 325L/130cm.
Holdes bedst som: En lille flok, med så mange hanner som man har plads til, og ca. det dobbelte antal hunner. Beregn et areal på ca. 50x50 cm til hver han og et tilsvarende areal til flokken af hunner.
Adfærd i akvariet: Kilesa holder mest til på, og lige over bunden, hvor de bruger det meste af tiden på deres typiske fødesøgningsadfærd, der består i at tage en mundfuld sand, som gennemtygges for at finde evt. spiselige emner og derefter sies ud gennem gællerne. Det foregår i et imponerende tempo, og afbrydes kun når hannerne ser at der er en legemoden hun i nærheden, hvilket straks får dem til at cirkle omkring den udkårne med fuldt udspilede finner og gællelåg, mens de viser deres styrke med kraftige haleslag mod hunnen og hinanden. Det er sjældent at hannerne direkte slås, men de er meget ivrige i deres forsvar af territorium.
Indretning af akvarium: Akvariet, som ideelt ikke er mindre end 150 cm. langt, og gerne længere, indrettes med så meget fri sandbund som muligt. Bundlaget skal bestå af fint sand, i et lag på mindst 5 cm. Hvis man ønsker dekoration i akvariet, vil en flad baggrund, være bedst egnet, med mindre der er andre hensyn at tage (Andre fisk, eller evt. indvendigt filter). Ellers er Moduler der kan fastgøres på bag- eller sideruder fint egnede, evt. monteret lidt over sandet. En god vandcirkulation (4-5 gange akvariets rumindhold) er nødvendig for fiskenes velbefindende.
Forslag til sammensætning: Kilesa`er er let skræmte, og gør meget sjældent modstand når de bliver chikaneret af andre fisk, så derfor er det meget vigtigt at evt. medbeboere i akvariet er absolut fredelige, og helst holder til i den øverste del af akvariet. Paracyprichromis nigripinnis er den fisk jeg har bedst erfaringer med, især med overhængende moduler i akvariet, men rolige substratlegere, som f.eks Altolamprologus calvus eller A. compressiceps er også mulige kandidater, hvorimod Cyprichromis arterne ofte er for livlige og aggressive, især i mindre akvarier. Vil man prøve med Cyprichromis alligevel, er det en betingelse, at det er de små arter, som f.eks. C. leptosoma og ikke de større og mere aggressive C. sp. "leptosoma jumbo", og akvariet skal ikke være mindre end 60 cm. højt.
Opdræt: Maternal mundruger. Hannen udfærdiger en omtrent rund rede på 15-20 cm, som er ryddet for alt undtagen helt fint sand og omgivet af et varierende antal små sandhøje, hvortil han prøver at lokke en hun ved hjælp af en meget energisk poseren med udspilede finner og gællelåg. Rederne ligger i tætte kolonier, og hunnerne færdes i stimer i vandet over dem, indtil de er klar til leg, og finder en tilfredsstillende partner. Hunnen går med æg/unger i ca. 3 uger, hvorefter de spyttes ud og yngelplejen ophører. Ungerne færdes, til de bliver kønsmodne, i store stimer. Et typisk kuld er på 20-40 stk.

Unger
Ekstra information

Der verserer en historie om, at Enantiopus arterne er meget tilbøjelige til at gå i panik og slå sig selv ihjel imod dæksglasset, ruderne eller lampen, hvis man pludseligt tænder eller slukker lyset. Dette har jeg dog aldrig selv oplevet, og jeg tager ikke hensyn til det.

Enantiopus arterne har en, for cichlider, ret kort levetid. Ad Konings anslår at de højest lever 3 år, så når man køber voksne vildtfangne fisk, er det en god ide at prioritere et rimeligt hurtigt opdræt, og sørge for at beholde nogle af ungerne til sig selv, hvis det er noget man vil have i længere tid. Ungerne vokser ret hurtigt, og der er næsten færdig udfarvede hanner efter et halvt års tid. Man skal være forberedt på at hannerne, især vildtfangne, ikke bærer deres yngledragt altid. Når der ikke er ynglevillige hunner i nærheden, har de en tendens til at anlægge en mere afdæmpet farve, ligesom de også gør i naturen uden for yngleperioden.

HOME