HOME
Thorichthys ellioti

(Meek 1904)

Par med yngel. Hannen forrest, hunnen bagest

Flere billeder
HER
Udbredelse og varianter: Rio Papaloapan flodsystemet i Mexico. Ingen kendte variationer.
Størrelse: Han: 12-16 cm. Hun: 8-12 cm
Kønsforskelle: Kønnene er i vid udstrækning ens, men det er alligevel ret tydeligt at se forskellen, hvis man står med et par; Hannen har længere udtrukne finnespidser. Hannen er som regel også noget større end hunnen. Se ovenstående billede.
Lever i naturen af: Nærmest altædende. Fiskeyngel, insekter krebsdyr, alger og diverse plantedele, indgår alt sammen i diæten.
Biotoper og almindelig adfærd: Træffes ved bunden i stille, eller roligt strømmende vand i mindre vandløb. Bunden kan være nedfaldne blade eller sandbund. Færdes som regel alene eller parvis.
Yngleadfærd: Monogam substratleger. Æggene (100-500) lægges på en hård, som regel skrånende overflade,  helst med nogen overdækning. De passes af begge forældre. Æggene klækkes typisk efter ca. 3 dage, hvorefter larverne flyttes til en i forvejen gravet grube. Her ligger de i yderligere 3-4 dage, hvorefter deres blommesæk er opbrugt, og de begynder at søge føde. Forældrene passer på dem i yderligere 1-4 uger.
Temperatur og vandværdier: 24-28 grader. PH: 7,5- 8/DH 8-25
Fodring: Tager al slags foder, men det er vigtigt at der indgår vegetabilske fødeemner i diæten, og at foderet ikke indeholder for meget fedt, da de er meget forslugne, og let bliver overfodrede.
Mindste akvarium: 200 L/100 cm.
Holdes bedst som: Parvis. I akvarier på mere end 1 meters længde, kan der være to par.
Anskaffelse og pasning: Det bedste resultat får man, ved at anskaffe sig et passende antal ungfisk, og lade dem selv danne par. Jo flere muligheder fiskene har at vælge mellem, jo større er chancen for at få et harmonisk par. 6-12 stk. er passende, alt afhængig af størrelse (om man kan se kønsforskelle) og hvor mange par man ønsker. Når fiskene er udparret, holdes de bedst sammen med andre fisk (se nedenfor), da par som går alene, oftere udvikler modsætninger, og ikke har andre end hinanden at lade eventuelle aggressioner gå ud over. M.h.t. aggression, ligger T. ellioti dog i den mildere ende. Den er f.eks. noget fredeligere end sin nære og mere kendte slægtning T. meeki, men man skal ikke undervurdere deres temperament, da stridigheder ind imellem fører til dødsfald, eller svære skader.
Indretning af akvarium: Akvariet indrettes som et typisk flodakvarium, med sand eller fint grus og dækning i form af sten og/eller trærødder. Planter vil også kunne anvendes, da fiskene ikke graver specielt meget. T. ellioti fremtræder flottest på en rimelig mørk baggrund, med dæmpet lys. Ved indfaldende lys, ser man ekstra tydeligt de flotte iriserende blå pletter.

T. ellioti i akvariet. De andre fisk er Ancistrus sp. og Hyphessobrycon columbianus
Forslag til sammensætning: Andre ikke alt for aggressive mellemstore cichlider, levendefødende tandkarper af en rimelig størrelse (så cichliderne ikke opfatter dem som foder) og diverse maller. T. ellioti er normalt ikke specielt aggressive, men vil naturligvis forsøge at æde alle fisk de kan gabe over, og i yngletiden, vil de forsøge at jage alle fisk væk, hvorfor evt. medboere bør have en vis størrelse og være i stand til at flytte sig i en fart. Sugemaller danner en undtagelse, idet de som regel bliver ignoreret, hvis de ikke lige kommer helt tæt på æg/unger. Det må frarådes at holde dem sammen med andre arter af slægten Thorichthys, af hensyn til muligheden for krydsninger.
Opdræt: Let at opdrætte. De fleste vandtyper accepteres, og temperaturen kan ligge på det normale for akvariet. Fodringen volder ikke problemer. Det ideelle opstartsfoder er nyklækkede Artemia, men i en snæver vending, kan man bruge afskallede Artemia æg, knust tørfoder og cyclops nauplier. Det er en fordel, hvis man lader forældrene gå sammen med nogle andre fisk, for at undgå, at den øgede aggression, som deres yngelpleje-instinkt giver dem, skal blive rettet mod partneren. Deres medboere skal selvfølgelig være af en beskaffenhed, så de ikke bliver slået ihjel, men stadig fredelige og langsomme nok, til at forældrene kan holde dem stangen, i hvert fald længe nok til at man kan sikre sig de unger man vil opdrætte. Det skal lige nævnes, at det kan være vanskeligt at afsætte overskydende yngel.
Ekstra information Der er nogen tvivl om, hvorvidt fisken er korrekt navngivet. Ifølge Juan Miguel Artigas Azas, er der muligvis tale om en misforståelse, og det korrekte navn skal så være Thorichthys maculipinnis (der er her ikke tale om, at der er tvivl om at arten er "ægte", men om hvilket navn der er gyldigt ifølge navngivnings-konventionerne).
HOME