HOME
Opsætning og drift af et saltvandsakvarium III

Drift af akvariet og lidt om dyr og fisk

Dette er den afsluttende artikel af en serie på tre.
 
Denne afsluttende del af artikelserien skal omhandle perioden efter den umiddelbare opstart; Akvariet har altså kørt med saltvand, al teknik og de levende sten i et passende tidsrum, som kan være alt fra 14 dage til 2-3 måneder, alt afhængig af omstændighederne (beskrevet i artikel II). De store bølger af alger er dermed kommet og forsvundet igen, hjulpet på vej af de først indsatte dyr (det i artikel II beskrevne "Clean-up crew) og det hele virker faktisk lidt gråt... tålmodigheden er sikkert også ved at være ret tyndslidt!

Til gengæld er vandet nu af en sådan kvalitet, at også dyr der ikke er helt ekstremt hårdføre, kan leve i det. Det giver valgmuligheder, både blandt fisk og invertebrater, men der er lige et par ting... Udover den oplagte begrænsning der ligger i at man stadig bør holde sig til dyr der er kendt for at være rimelig hårdføre, er der grund til at huske på, at hver gang man vælger et dyr, fravælger man automatisk en række andre! Det kan derfor godt betale sig fra starten at have for øje, hvad man gerne vil ende med at have, og undgå anskaffelse af det der enten bare ender som foder, eller vil udgøre en risiko senere. Har man f.eks. en drøm om at holde en stor kejser i akvariet, er der jo ingen grund til at investere i dyre koraller, der med stor sandsynlighed vil ryge på menuen når den kommer i baljen... Her vil vi, jævnfør det oprindelige mål, skitseret i Artikel I, gå ud fra, at en stor diversitet er ønskelig.
 
Før Vi tager hul på dette emne, skal vi dog lige kigge lidt på de rutiner der får akvariet til at køre som det skal og holder det i seværdig form.
 
Den indledende drift af akvariet.
Umiddelbart efter opstarten er det ikke rigtigt muligt at indføre nogen fast rutine for drift og vedligehold af akvariet, idet det meste af det man foretager sig, er en reaktion på det der, ret uforudsigeligt, sker i og omkring akvariet. For eksempel vil tømning af skummer koppen ofte ske simpelthen fordi den uventet er ved at flyde over som reaktion på store mængder frigivne næringsstoffer i form af døde dyr i stenene, og algevækst på ruderne kan også variere i intensitet, og nødvendiggøre "behandling" hver dag, hvis man er interesseret i at kigge ind i akvariet.

Efterhånden falder det hele dog lidt til ro, og man kan fastlægge nogle rutiner der, hvis de overholdes, vil skabe et miljø i akvariet hvor tingene bliver hjulpet på vej i den rigtige retning, i stedet for blot at reagere på at noget er ved at gå galt. I starten er disse rutiner ret simple;

Skummeren skal renses jævnligt, og med dette menes mindst en gang om ugen, men helst to. Det gøres ved at koppen og den del af reaktorrøret hvor afskumningen foregår, afmonteres (kan som regel blot løftes af) og renses med rent postevand og en børste/svamp. Det er vigtigt at reaktorrøret holdes rent, da afskumningens effektivitet daler betragteligt i et snavset rør!

Ferskvandskammeret må ikke løbe tør. Hvor ofte det er nødvendigt at efterfylde ferskvandskammeret, afhænger af størrelsen på dette og fordampningen fra akvariet. Her må man i starten holde øje med hvor hurtigt det går, og lægge et skema for hvornår der skal påfyldes vand. Fordampningen kan variere efter klimaet omkring akvariet (temperatur, åbne/lukkede døre og vinduer), så det er smart at man ikke fastlægger intervallerne så påfyldning først foretages lige før kammeret er tomt. Et tomt ferskvandskammer betyder i første omgang at pumpen der skal fylde vand fra kammeret over i akvariet brænder sammen og senere, hvis man stadig ikke reagerer, at saltholdigheden i akvariet stiger, da det jo kun er vandet der fordamper og lader saltet tilbage.

Ruderne skal renses. I modsætning til ovenstående, har det selvfølgelig ingen betydning for akvariets trivsel, men det er nu meget rart at man kan kigge ind i det. Hvor ofte det er nødvendigt varierer, men et par gange om ugen skal man nok regne med som minimum, hvis man ikke vil acceptere meget synlige alger på glasset.

Måling af vandkvaliteten. I de første måneder, hvor vi afholder os fra at anskaffe stenkoraller, er der kun få parametre det virkelig kan betale sig at holde øje med, og det er primært Nitrit og Nitrat.
Nitrit optræder typisk i de allerførste stadier af indkøringen, og viser sig sjældent derefter, hvorimod nitrat er noget man bør holde et vågent øje med i lang tid, og især når man har lavet ændringer i akvariet. Der findes udmærkede dråbetests til at checke op på dette, og det bør gøres en gang om ugen i starten, men kan reduceres meget senere.

Vandskifte. Der er stærkt delte meninger om hvor meget vand man behøver at skifte, men hvis man skifter ca. 10% af akvariets volumen pr. måned i et akvarium af den type vi beskæftiger os med her, er man ikke helt gal på den. Det kan være på en gang, eller fordeles over flere. Vandet der skal i akvariet, skal være fremstillet på forhånd, ved at blande salt og vand i en egnet beholder, helst et par dage før vandskiftet (ikke livsvigtigt, men...) og sikrer sig at saltholdigheden svarer til akvarievandets. Når man skifter vand, tappes den nødvendige vandmængde naturligvis først af, og her er det værd at huske lige at slukke for osmolatoren, så den ikke forsøger at kompensere for det "manglende" vand, ved at tømme indholdet af ferskvandsbeholderen over i akvariet! Har man en sump, er det oplagt at det nye saltvand tilsættes her, men ellers må man jo hælde det ud i  akvariet.
 
Pasning af de dyr der anskaffes.
Mange af dyrene og næsten alle fisk skal fodres. Det er i sagens natur ikke muligt at angive hvad og hvor meget der skal fodres, uden at vide hvad der er af dyr i akvariet der har behov for dette, så der må man søge vejledning specifikt på den sammensætning man har. Omkring fodring vil jeg lige komme med en løftet pegefinger: Den skik der desværre er ret udbredt hos saltvandsakvarister, som går ud på at man dimensionerer fodringen efter hvor meget næring man regner med at systemet (læs: de fine koraller) kan tåle, og forventer at dyr der har behov for fodring klarer sig med dette, uanset hvor mange af dem man hælder i akvariet, er ikke et eksempel til efterfølgelse! Man dimensionerer naturligvis bestanden af fodringsafhængige dyr således at der ikke er flere, end at de hver især får det foder der skal til for at de kan udvikle sig fornuftigt og trives, med den fodring der er mulig i det aktuelle akvarium. Hvor meget det drejer sig om, varierer, men man kan sikkert godt regne ud, at en ungfisk der ikke vokser, heller ikke trives optimalt...

Når man fodrer i et akvarium med overløb, ikke mindst hvis dette løber ned i en sump, er det vigtigt at sikre sig at foderet bliver i akvariet og ikke med det samme bliver suget væk. Det gælder især tørfoder som f.eks. flagefoder der flyder. Den mest effektive metode er naturligvis at slukke for returpumpen/pumperne, men det kan være en omstændelig affære, og man kan godt indgå et kompromis på dette punkt, ved at fodre i den modsatte ende af akvariet og sørge for lige at holde evt. flydende foder ned i vandet, så det ikke flyder direkte over i overløbet.

De fleste dyr/fisk klarer sig fint med fodring en enkelt gang om dagen, og kan godt klare dage uden foder, men man bør tænke på at koralrevet, i modsætning til de fleste ferskvandsmiljøer, er meget stabilt, hvilket betyder at føde-tilgangen er knap men konstant! Koralrevsfisk er derfor ikke forberedt på tider med overflod og tider med smalhals, og bør derfor ikke udsættes for længere tids fødemangel. Vanen med kun at fodre et par gange om ugen, er derfor ikke anbefalelsesværdig, uanset hvad akvarister der vægter deres koraller højere end resten af akvariets dyr, end måtte mene!

De dyr der ikke skal fodres, lever typisk i symbiose med zooxantheller, som kræver lys. Nogle af dem kræver meget, andre mindre, og det er op til akvaristen at placere dyrene, så lyset passer dem. I akvarier med meget kraftigt lys, kan dette betyde at man "brænder" nogle dyr ved at sætte dem lige under lampen! Det gælder f.eks. mange skive anemoner. Hvis man ser dyr der ikke folder sig helt ud, eller "falder sammen", kan det være et tegn på at forholdene, ofte lyset eller vandbevægelsen, ikke passer dem og så må man forsøge en omplacering, og se om ikke det hjælper.

Til højre herfor, er vist et eksempel på dette;

Billede 1 er et oversigtsbillede, der viser placeringen af de få dyr der er i akvariet på dette tidlige stadium af akvariets udvikling. Læg mærke til kolonien af "lodne" skive anemoner, placeret lige under den højre HQI lampe (akvariet er belyst med 2 x 150W HQI + 2 x 54W T5).

Billede 2 er et nærbillede af samme koloni, lige efter at jeg har indset at anemonerne ville dø hvis jeg lod dem sidde på deres oprindelige plads, hvorfor de her er flyttet helt ud i venstre side af akvariet, hvor de kun får indirekte HQI lys, og også vender væk fra lampen. Man kan se hvordan især de øverste af anemonerne, der har været værst udsat for lys, nærmest ser visne ud. På dette tidspunkt regnede jeg faktisk med at de fleste ville dø.

Billede 3 viser anemonernes placering yderst til venstre. Læg mærke til, at der er blevet placeret en Euphyllia divisa stenkoral næsten på samme sted som anemonerne er fjernet fra, sammen med et par skiveanemoner af en anden slags. Skiveanemonerne måtte flyttes igen, denne gang inden det gik så galt som med de første, hvorimod Euphyllia korallen stortrives med lyset!

Billede 4 viser de brændte skive anemoner nogle måneder senere, hvor de er kommet sig fuldstændig over den ublide velkomst de fik i akvariet. Læg mærke til de andre skive anemoner; i dette akvarium kan jeg kun holde dem i live, ved at sætte dem i skygge fra det værste lys.

1


2


3


4
 
Valg og fravalg af akvariets beboere.
Det gælder om at have en plan! Ikke at man skal vide præcis hvad man vil have i akvariet, allerede inden man begynder at anskaffe sig dyr, men ligesom man sikkert har haft en nogenlunde klar forestilling om hvad der skal være i akvariet da man valgte belysning, er det en god ide at gøre sig nogle forestillinger om, hvilke dyr/fisk der absolut SKAL være i akvariet og derfra orientere sig lidt om, hvad der kan passe til dem, så man ikke får blokeret for sine egne drømme om det færdige akvarium.

Med det på plads, kan man begynde at gå på jagt i de, desværre ret få, butikker der har saltvand på programmet. Her lurer der nogle oplagte fælder, og man vil blive præsenteret for en lang række dyr der ser ekstremt tillokkende ud, men som man af forskellige grunde ikke bør lade sig friste af;

De passer ikke ind i ovennævnte "plan" og vil kræve at man lægger en helt ny, hvilket nok kan være vanskeligt lige at gøre på stående fod i butikken.

De er vanskelige at holde. Her er det en god rettesnor selv at undersøge hvordan det forholder sig, og ikke bare spørge ekspedienten i butikken!

De bliver for store til det akvarium man råder over. Det anbringer dem sikkert allerede udenfor rækken af dyr man har planlagt, men her er der lige den ekstra hage, at det ikke hjælper at ændre plan, med mindre dette omfatter et helt nyt akvarium! Glem alt om "den vokser efter akvariets størrelse" og "den kan jo udskiftes når den bliver for stor" teorierne, som bunder i en fundamental mangel på indsigt i de mekanismer der styrer fiskenes trivsel og tilvækst!

De er ikke raske. Et indlysende punkt selvfølgelig, men desværre også et punkt mange overser i begejstringen. Det kan dreje sig om regulære sygdomme, som f.eks. infektioner af forskellige slags, eller skader der er opstået under transport. Lad dem blive hos forhandleren.
Ofte er fiskene "bare" underernærede, og der er mange, især De som har haft ferskvandsakvarier og prøvet at købe fisk der ikke var helt på toppen og fået rettet dem op ved god fodring, der regner med at det nok skal rette sig når de får fisken hjem. Det gør det så desværre meget sjældent i saltvand, fordi koralrevsfisk simpelthen ikke, som mange ferskvandsfisk, er i stand til at oplagre energi i form af fedtdepoter, og derfor med det samme begynder at tære på muskelvæv, hvis de sulter, og det er ofte umuligt at rette op på.

Heldigvis er der stadig et bredt udvalg af egnede fisk/dyr i de fleste forretninger, som man roligt kan anskaffe sig, så turen til forhandleren er sjældent gratis!
 
Introduktion af nyanskaffelser.
Når man kommer hjem med et nyindkøbt dyr, skal det tilvænnes akvariets vand, der højest sandsynligt ikke har nøjagtig samme temperatur og saltholdighed som det der er i transportbeholderen (næsten altid en pose). Det gøres lettest ved at ned at starte med at nedsænke posen i akvariet, og lade den flyde der i 15-30 minutter, hvorefter indholdet af posen (inkl. vand) overføres til en beholder der kan stå ved siden af/under akvariet. En luftslange med en regulator på, startes som hævert, og man kan nu lade vand fra akvariet sive ned i beholderen. Det bør tage en times tid at lade ca. 3 gange posens indhold løbe ned. Er der ikke plads i beholderen, må man fjerne noget af vandet, efterhånden som det bliver nødvendigt. Igen er det en god ide at afbryde osmolatoren!

Sessile dyr kan derefter placeres der hvor man mener at de vil kunne trives og se dekorative ud. I den første periode, er det vigtigt at holde godt øje med om de nu også ser ud til at befinde sig vel, og gribe ind hvis dette ikke er tilfældet.

Fisk bør ideelt sættes ud kort tid før lyset slukkes over akvariet. Det gælder især hvis der i forvejen er fisk tilstede, idet disse ofte er parat til at give den nyankommende en "varm" velkomst, og der er det en fordel at den nye får nogle timer i fred og ro, til at finde sig tilrette. Man kan også med fordel lægge dagens fodring lige efter at der er sluppet nye fisk ud i akvariet, for at aflede opmærksomheden fra disse.

Herefter gælder det om at få fisken/dyret til at æde, hvis det da drejer sig om noget der skal fodres. Da der her er tale om et ret nyopstartet akvarium og måske en lige så nyopstartet saltvandsakvarist, er det naturligt at vælge arter der er lette at tilvænne og lette at fodre.
Det vil for de sessile dyr sige, at de kun får adgang til akvariet, hvis de slet ikke skal fodres aktivt, så den del ikke er et problem. Også for fiskenes vedkommende, vil det være naturligt at vælge arter der ikke er kræsne, men alligevel kan der godt forekomme tilfælde af spisevægring. Her gælder det om hurtigst muligt at komme over dette og det gøres lettest ved at fodre med noget der ligner fiskens naturlige føde mest muligt, og som kan gives på en måde der tillader en naturlig fødesøgningsadfærd af fisken. Det vil i praksis sige, at de letteste fisk at tilvænne, er de som er vant til at tage føde som svæver frit i vandet, og som tager en bred vifte af forskelligt plankton, og de sværeste er de som er fødespecialister på f.eks. koraller eller svampe. Sidstnævnte kan man med fordel lade blive i butikken.

Når fisken er begyndt at spise, gælder det om at få vænnet den til noget foder der, samtidig med at det opfylder dens næringsbehov, også er rimeligt nemt at give og helst også passer til de andre fisk i akvariet. Der er masser af forskellige former for tørfoder, som i princippet skulle kunne dække det meste, men det er en god vane at supplere med noget optøet frostfoder, blot for afvekslingens skyld.

Gramma loreto er en af de lette fisk at tilvænne. Som regel tager den uden videre enhver form for fritsvævende foder, inkl. tørfoder.



Synchiropus splendidus hører til i den anden ende af spektret. Ofte er de umulige at tilvænne til noget som helst tilført foder, og kan kun overleve i akvariet, hvis dette producerer tilstrækkeligt med smådyr.
 
Dette skulle gerne være tilstrækkeligt til at sende læseren afsted i den rigtige retning, men disse 3 artikler bør naturligvis ikke være de eneste kilder til oplysning!

Der findes desværre ikke meget på nettet som går dybere end her, men til gengæld er der en lang række bøger tilgængelige, som både er langt mere omfattende og bedre skrevet.

Jeg skal her nøjes med at pege på to værker, som hver er på adkillige bøger; Korallrevsakvariet 1-4 af Svein A. Fosså og Alf Jacob Nilsen.
Bøgerne er meget grundige og de beskrevne metoder, som nok i dag ikke er helt med fremme i den tekniske del, er sikre, om ikke det allermest moderne. Bøgerne kan findes på norsk, svensk eller engelsk.

The reef aquarium 1-3 af J. Charles Delbeek og Julian Sprung.
Bøgerne er desværre ikke så logisk opbygget, og virker lidt som om at det er en sammenfatning af en masse uafhængige artikler, men behandlingen af de beskrevne emner er meget grundig og de konklusioner der fremføres er veldokumenterede.
 
Hermed afsluttes denne artilserie, med ønsket om gode oplevelser i og foran akvariet.
Sidst opdateret Maj 2011.